Hop til hovedindholdet

Kongelundens Outdoorforening logo

Tirsdagsholdet "Bålhyggerne" - KOF


Dato og tid

Tirsdag d. 20. oktober 2020 kl. 18:00 til tirsdag d. 23. februar 2021 kl. 20:00

Tilmeldingsfrist

Lørdag d. 20. februar 2021 kl. 11:00

Sted

Kongelundsfortet, Kalvebodvej 265, 2791 Dragør Kongelundsfortet
Kalvebodvej 265
2791 Dragør

Tirsdagsholdet "Bålhyggerne" - KOF


Arrangementsbeskrivelse

Er du til mad over bål, sanketure, hygge og fællesskab og i det hele taget bare glad for natur og friluftsliv?

Så er vores foreningshold "Bålhyggerne" lige noget for dig :-)

Hvor og hvornår?
Vi mødes hver tirsdag på Kongelundsfortet kl. 18.00-21.00 (ca.)
Nogle dage tager vi på sanketur i skoven og finder lækre urter, planter, svampe eller hvad årstiden nu byder på. Andre dage bruger vi tiden ved bålet og laver lækker mad sammen. Alle deltagere på holdet er desuden velkomne til at byde ind på holdets indhold.

Der vil være tilknyttet en eller flere faste instruktører til holdet, men fællesskabet, og det at alle byder ind og deltager, er mindst lige så vigtigt :-)

Samtidig med dette hold er der aktiviteter på vores faste Tirsdags-Outdoor hold. Så skulle der være tirsdage, hvor den aktivitet som Outdoor-holdet er igang med, bare ser alt for spændende ud, så har du også mulighed for at deltage i disse aktiviteter! *

Tilmelding, deltagelse og medlemskab
Der er et begrænset antal pladser på holdet "Bålhyggerne" - tilmelding er derfor påkrævet. Man binder sig ikke til at deltage alle tirsdage, men vi håber at folk generelt vil være deltagende.

Deltagelse på holdet kræver medlemskab af Kongelundens Outdoorforening (KOF). Et medlemskab koster 300kr/år og følger kalenderåret. Du kan melde dig ind i KOF her:
https://kof2020.nemtilmeld.dk/1/

Spørgsmål?
Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os på info@kof2020.dk !


Med venlig hilsen,

Bestyrelsen & Instruktørerne på "Bålhyggerne"

* Hvorvidt det er muligt at deltage i Allround Outdoor-holdets aktivitet, afhænger af dagens aktivitet, antal fremmødte deltagere, sikkerhed i fht. max antal deltagere og andre forhold.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >